Arkiv

Regnskaber

Referater og beretninger

40 års Jubilæumsskrift

Kloakering – historie

Området var indtil 2016 kloakeret således, at alle toiletter var tilsluttet et vacuumsystem, og øvrigt spildevand og regnvand blev nedsivet på hver enkel matrikel. Vacuumsystemet var oprindeligt ejet af grundejerforeningen, men blev siden uden beregning/betaling overtaget af kommunen og senest af Langelands Forsyning.  Anlægget var imidlertid dyrt i drift grundet de gentagne tilkald af slamsugere, når der kom forstoppelser i ledningssystemet, hvorfor man i 2016 besluttede at anlægget skal erstattes af et traditionelt kloaksystem, hvortil hver parcel skal tilslutte al spildevand (toilet, bad,  køkken, vaskemaskine etc.) – Regnvand skal fortsat nedsives på hver enkel parcel. Fristen for etableringen blev 31/12/2017.

Billeder fra arbejdet med kloakering

 

Fornyelse af badebro BroNyt 1  30. juni 2024 

Kære parcelejere ved Klintegården og Stenbækgården.

Tak til alle jer, der i maj deltog i vores fælles online præsentationsmøde. Vi oplevede stor interesse for en ny helårs badebro i området – dejligt at der er opbakning til de mange arbejdstimer vi lægger i opgaven.

Inden sommeren går i gang, vil vi hermed følge op med en kort fælles sommerstatus til alle parceller over projektets udvikling siden vores præsentationsmøde:

  • Klintegårdens generalforsamling tilsluttede sig bro-udvalgets oplæg og godkendte enstemmigt forslaget. Klintegården bakker således fuldt op om projektforslaget og er klar.
  • Stenbækgårdens generalforsamling holdes først til september. For at kunne udnytte tiden bedst muligt og begynde fondsansøgningsprocessen, har Stenbækgårdens parceller kunnet give et skriftligt forhåndstilsagn om opbakning til projektet. Indtil videre har hele 43 parceller (ud af cirka 70 parceller) allerede positivt meldt tilbage med et forhåndstilsagn om at committe sig til projektforslaget. Det synes vi i bro-udvalget er super flot. Vi er lidt usikre på, om alle parceller har modtaget mailen med sedlen om  forhåndstilsagn. Ønsker du sedlen tilsendt – skriv til Tommy Madsen på tommy@w-madsen.dk for yderligere info herom eller om projektet.
  • Det er også en god nyhed, at vi nu har modtaget Langeland Kommunes formelle godkendelse på projektforslaget med etablering af en ny fælles helårs-bro.
  • Og endelig er vi i bro-udvalget i fuld gang med at søge fonde og afventer svar på flere ansøgninger. Vi kan naturligvis ikke garantere noget, men målet er at indsamle midler og få prisen pr. parcel så langt ned som muligt. Skulle det ikke lykkes, bliver udgiften 2.500,- kr. pr. parcel for en ny helårs badebro.

BroNyt 2 November 2024